På denne side har du mulighed for at læse personlige historier fra mennesker, der har sjældne sygdomme og handicap tæt inde på livet. Hver især giver de forskellige bud på, hvordan det er at leve med en sjælden sygdom. Hvordan tackler man rollen som forælder til et barn med en sjælden sygdom eller handicap? Hvordan kan man i det hele taget få en hverdag til at fungere med en sjælden diagnose?
Historierne er fortalt af voksne, børn og pårørende, der alle har en sjælden diagnose tæt inde på livet.
Fortæl din historie Du har mulighed for at kommentere historierne og stille spørgsmål til skribenterne. Men du har også mulighed for selv at fortælle din historie. Har du en sjælden sygdom eller handicap inde på livet – som diagnosticeret, pårørende eller fagligt – kan du her fortælle din historie til andre.
Sjældne Diagnoser håber, at den erfaring og viden, der findes i historierne, kan være med til at skabe grobund for en bredere forståelse af livet med en sjælden diagnose.