|
I den seneste tid er der udkommet tre bøger, der henvender sig til mennesker og familier, der har sjældne sygdomme og handicap tæt inde på livet.
”Grib livet – mens du har det”
Forfatterne Gitte Svanholm og Jørgen Svenstrup udgav i december 2010 bogen ”Grib livet – mens du har det”. Bogen er et portræt af den 49-årige Beate Wallentin, der lider af cystisk fibrose. I bogen følger man hendes op- og nedture, og samtidig bliver man introduceret til en række værktøjer, der kan være nyttige i livet med en kronisk sygdom.
Overskuddet fra salget af bogen går til forskning i cystisk fibrose eller aktiviteter for patienter og pårørende med cystisk fibrose.
Læs mere om forfatterne og bogen her >>
”Det kronisk syge barn – og livet i familien”
Psykolog og foredragsholder Charlotte Jensen udgav i januar 2011 bogen ”Det kronisk syge barn – og livet i familien”. Bogen handler om hele familiens trivsel. Lige fra de mange følelser, der opstår i forbindelse med diagnosticeringen til, hvordan man får en hverdag til at hænge sammen med forælder eller søskende til et kronisk sygt barn.
Charlotte Jensen har flere års erfaring med at holde oplæg og undervise i forskellige patientforeninger.
Læs mere om Charlotte Jensen og bogen her >>
”Brudsikkert livsmod – 12 fortællinger om et liv med handicap”
Bogen ”Brudsikkert livsmod” indeholder portrætter af 12 mennesker, der lever med den sjældne sygdom osteogenesis imperfecta. Bogen er en beskrivelse af, hvordan livet med handicappet osteogenesis imperfecta kan forme og udspille sig, og den henvender sig til alle, der har interesse i den sjældne sygdom eller i de tanker og følelser, der følger med det at have en sjælden sygdom.
Bogen af skrevet af journaliststuderende Jesper Bækgaard Rosenquist og er udgivet af Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta.
Læs mere om bogen her >>
|